Fuld offentlig adgang til Husdyrbrugsregisteret. (CHR)Fødevareministeriet27/02-2004 Fødevareminister Mariann Fischer Boel har i dag instrueret Fødevaredirektoratet om at ændre reglerne om adgang til Centralt HusdyrbrugsRegister (CHR) således, at offentligheden også får fuld adgang til produktionsoplysningerne på svinebedrifterne. ”Jeg ønsker, at bedrifterne overholder deres miljøtilladelser. Åbenhed i CHR-registeret kan hjælpe hertil. Jeg har derfor besluttet at ændre reglerne, således at svinesektoren ligestilles med de øvrige dyrearter og dermed bliver underkastet fuld offentlighed,” siger Mariann Fischer Boel. Formålet med CHR-registeret er at kunne spore dyrene effektivt i tilfælde af udbrud af husdyrsygdomme. CHR-registeret er ikke oprettet med henblik på kontrol af miljøtilladelser. Da Fødevaredirektoratet i oktober 2002 undtog svineproducenternes flytninger - og dermed leverancer af svin - som den eneste begrænsning i offentlighedens adgang til CHR-registeret, var dette begrundet i en bekymring for, om oplysningerne om mindre slagtehuse kunne bruges af større virksomheder til unfair priskonkurrence. I 2002 var der i øvrigt heller ikke nogen offentlig interesse i svineproducenternes produktionstal. |
||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |